NØRD ALARM!
I denne video gennemgår jeg, sammen med Autobranchens Udviklingscenter metoden til at vedligeholde traktionsbatteriet i elbiler.

Autobranchens Udviklingscenter er placeret hos EUC NORD. Her uddanner man elbilspecialister og i denne video møder jeg Morten og Sølve, som begge har sort bælte i Elbil.

*** REKLAME ***

Se mere om Autobranchens Udviklingscenter via dette link: https://autoudvikling.dk

*** REKLAME SLUT ***

Autobranchens Udviklingscenter blev etableret i 1999 med det formål at virke som et fælles kraftcenter for autobranchen med tilbud om kurser og efteruddannelse. Igennem årene er der sket en konstant udvikling frem mod den position, som centret har i dag. Der er således tilknyttet 10 medarbejdere til centret, som gennemfører mere end 250 kurser om året. Der er løbende samarbejde med landsdækkende mærkeforhandlere, CAD og en række af værkstedskæderne i både Danmark og Norge om efteruddannelse for mekanikere, værkførere og indehavere. Ud over efteruddannelse tilbyder centret teknisk support. Udviklingscentrets vision er til enhver tid at støtte og præge autobranchen ved at tilbyde relevante kurser, uddannelser og konsulentydelser.

Du er velkommen til at støtte mig ved at blive medlem af kanalen her på YouTube. Det koster 29,- pr. måned. Med det beløb kan du glæde dig over at du ikke kan bruge de penge på kolesterol-forhøjende fastfood, is eller sodavand indeholdende raffineret sukker 😉
I stedet hjælper du mig med at bliver ved med producere nysgærrigt indhold om elbiler her på kanalen 😉
https://youtube.com/@BilerTV/join

Du kan købe merchandise I Biler.TV shoppen: https://merchcity.com/shop/biler-tv

Indhold i denne video:
00:00 – intro
01:30 – Forskellige battericeller/pakker
02:32 – Narativ
05:30 – Batterikemier
09:20 – Lademønster
11:46 – Hvad er buffer i et batteri?
15:32 – Batterier og kulde
16:33 – Påvirker en kørestil batterier?

Vært: Jimi Rosa

For kommercielle samarbejder kan jeg kontaktes på: jimierosa@gmail.com

Min base er i 6800 Varde og jeg laver udelukkende indhold om elbiler og livet som elbilist.

35 Comments

  1. Tesla skriver at hvis man skal have sin bil stående uden og bruge den i længere perioder 2-3 uger i sommerferien f.eks., så skal den stå med lader i, er I enige i det og skal man så måske sætte den ned til kun at holde batteriet på 40% i de tre uger ?

  2. Tak for altid gode og dybtgående videoer Jimi 👍
    Har en TMY SR med LFP batteri. Havde i starten det indtryk at det kunne/ skulle lades til 100%. Har siden hørt at det er ikke godt, så 80% i hverdagen og 100% en gang om ugen. Fedt at blive bekræftet og tankevækkende, at jeg faktisk kun bør lade til 60-70%, da jeg i hverdagen typisk bruger 40% til og fra arbejde. 🤔😀

  3. Hold nu op. Suvo har lige givet mig 99 års garanti på undervognsbehandlingen, og Jimi giver mig 2.000.000 km garanti på batteriet..

    Jøsses. Jeg kommer jo aldrig af med vores bil igen.😅😅

  4. God video! Vil det så sige at dem på elbilshestenettet som påstår at man kan lade til 100% hver eneste dag, når bare der er VW logo på bilen, uden at det på nogen som helst måde slider på batteriet – tager fejl? 😲😅

  5. Super video og emne. Særlig for os der venter på brugtvognsmarkedet 😉 Kig også gerne ind i priser og marked for originale og uoriginale reservedele. Bliver det ligesom med ICE biler eller bliver vi bundet op på bilfabrikanterne?
    Ud over batterier er der også elmotorer AC/DC-converter,batterikøling, bms osv.

  6. Selve delen med de forskellige batterityper (energitæthed osv) er meget spændende, men tilgiv det "dumme" spørgsmål – hvilken af typerne er litium-ion? Er i processen med at købe en fabriksny Enyaq, men kan ikke lure hvor deres batteritype falder under på "tavlen" 🙂

  7. Som sædvanligt en super god og informativ video og her toppet med ekstra ekspertviden. Skønt. Jeg fik dog ikke helt fat i det med med temperaturen og ladningen af batteriet. Jeg har en ID.3 1st Pro Performance Max som har varmepumpe, men ikke noget, så vidt jeg ved, der forvarmer batteriet. Betyder det at jeg i den kolde periode med fordel kan forvarme bilen med varmepumpen inden jeg kører hjemmefra og gør det nogen forskel om jeg har laddekablet i eller ej?

  8. Meget fin video… Kunne måske godt tænke mig at, I var gået lidt mere i dybden med "degradering" af batteriet… 2 mill km i batteriet hvorefter det dør. Men det er jo ikke sådan at man får 500 km ud af batteriet til 1.999.999 km og dagen efter 0 km ud af batteriet… Så lidt dybde på hvordan batteriet dør langsomt. Nogen siger ligefrem at allerede når den forlader forhandleren er batteriet "degraderet" nogle procent, men det herefter går langsomt med degradering… Jeg aner det ikke. Men en belysning af dette kunne være fino fino…

  9. Jeg mangler som altid svaret på det evindelige spørgsmål 🙂 Hvor længe kan en elbil står med 100% uden det skader batteriet på sigt? – Taler vi timer, dage eller uger. Han nævner det lidt, men så alligevel ikke, og man kan ikke finde entydige svar på nettet. Folk skriver hvad de gerne vil høre – dem der har brug for 100% hver dag siger ingen problemer, de andre siger 1 dags tid. Men hvad siger de kloge folk på værkstedet?

  10. e-Golf….vi har en e-Golf fra 2020. Den har ingen thermisk styring så vidt jeg ved. Så håber at Vw har lagt en stor buffer ind, hvis vi skal kunne hente lidt levetid ud af det, når nu det konstant skal kæmpe imod temperaturene….😞

  11. Hold kæft hvor er det her bare en helt fantastisk video!
    Selvom det er en reklame så synes jeg det er så fedt at se nogle super dygtige fagfolk dele ud af deres viden – og så synes jeg også du gør det rigtig rigtig godt med at stille de helt rigtige spørgsmål, som jeg normalt altid sidder tilbage med alene, f.eks. "hvor kommer de her tal fra?" – "hvor tit er en gang imellem".

    Og så lige en stor thumbs up til de super gode præsentationer Sølve har lavet. Det er tydeligt at se, når en person brænder for sit arbejde.

    Til sidst vil jeg også lige fremhæve at samspillet fungerer SÅ godt mellem Morten og Sølve. Din viden om elbiler som bruger/anmelder besidder jeg ikke selv endnu, så du kommer også med nogle uddybende forklaringer og spørgsmål, som jeg ikke selv vidste noget om men ,som jeg i den grad er glad for at lære om.

    Tusinde tak for at formidle objektivt og kritisk om elbiler og teknologierne de kommer med – til en uvidende, kommende elbilist og teknologi-interesseret person som mig 🙂

  12. 10-30% SOC ødelægger batteriet på lige fod, som en meget høj SOC gør. NiMH – Toyota prius…hvorfor var den batteritype overhovedet med i skemaet. Det er knap 14 år siden Toyota har smidt et NiMH batteri i en prius. Og til sidst, hvorfor ingen information omkring hvad Toyota og Samsung har gang i med Solid state batterier, som nok kommer hurtigere end forventet. Når de lander, så ser det sort ud for elbiler med "gammel tech", rent værdimæssigt. Øget rækkevidde, markant hurtigere opladning og 10x levetid i forhold til det bedste lige nu og bedst af alt, ingen brandfarlig kemi

  13. Super interessant video. Fik mig til at tænke nogle ting: At producenterne får bilen til selv at påminde dig om at det er en god idé at lave en 100% opladning, hvis det er "længe siden sidst" og at forhandlere af leasingbiler måske opfordrer leasingtagerne til at passe på batteriet så det også er noget værd efter leasingperioden. Min svigersøn fik eks. at vide at han da bare skulle lade 100% hver gang

  14. Virkelig god og informativ video.
    Jeg kunne godt ønske mig en lidt anden kameraføring. Der er for meget zoomende ind og ud og for meget skift af vinkler hele tiden. Her er indholdet vigtigst og ikke hvordan det bliver filmet 👍

  15. Det må godt nok være ret få mennesker der kan nøjes med at lade bilen til 30 %. Jeg synes at det ville have været interessant lige at høre om belastningen ved op til 80-90 % som supplement – og der nok de fleste lader til….

  16. Super god og interessant video. Dejligt med nørderi og information fra nogle folk, som tydeligvis har forstand på tingene. Du er også virkelig god som formidler og interviewer, Jimmy. Det kunne være spændende på et tidspunkt at få en "brugttest" af batteriet på en af de biler som lader meget hurtigt (f.eks. Xpeng eller Audi Q6) for at se, om batteriet over tid kan holde til den kraftige lynladning. Det kunne f.eks. være en bil, som har kørt mange kilometer som taxa eller af en sælger på landevejen.

  17. Sjovt, det jeg har hørt fra andre youtubere og elbils-artikler, er at batteriet har det bedst omkring 50%. Så det vil f.eks. være bedst at køre fra 60% til 40% hver dag, i stedet for 30-10% 🤔

  18. Hej Jimi

    Fedt med en nørdet video!
    Er dog brændt inde med et stort spørgsmål: Hvad med degraderingen af batteriet? Er den liniær nedadgående i de ladecyklusser og derfor batteriets levetid? For til sidst vil en SOC på 30% være svarende til 60 km? Så lidt fokus på hvor hurtigt batteriet degradere og relationen til oplysningerne i denne video kunne være fedt

  19. virkelig givende video. savner dog at i ikke kom ind på hvor meget der bliver taget af batteriets kapicitet ved feks at lade til 100 procent hverdag på eksempelvis hjemmelader eller dc lyn lader

Leave A Reply